Handelsbyen genåbner
Handelbyen åbner igen mandag den 1. marts
Hold nu op, vi har har ventet længe på at kunne sige dette, selvom det “kun” har været 2 måneder denne gang og vi fortsat er underlagt en masse restriktioner.
Siden vi fik meddelelsen for et par dage siden, har vores butikker arbejdet på højtryk for at blive klar på mandag. Og butikkerne står også klar til at bytte julegaver og give jer kunder mulighed for at købe nogle af de vintervarer, som ellers skulle have været på udsalg fra den 1. januar.
I Vejen har vi valgt, at de første uger efter genåbningen skal anvendes til disse 2 formål, hvorefter vi trækker en streg streg i sandet og gør hele byen frisk og forårs klar og med helt nye forårsvarer.
Og for at krydre det hele lidt, indtil vi igen må lave nogle af de aktiviteter i byen, som vi ved I alle savner, så laver vi lidt forskellige tiltage med konkurrencer og gratis gavekort til vores butikker – så der er rigtig meget at glæde sig til.
Sikkerheden er i top
Coronaen er ikke forsvundet og måske skal vi vænne os til at leve med den i fremtiden. Derfor har vi fra foreningens side og fra de enkelte butikkers side gjort alt hvad vi kan for at passe på hinanden – Det gælder byens borgere, vores kunder og ikke mindst vores personale – så derfor er vores budskab stadig: I Vejen passer vi hinanden. Vi holder afstand, vi bruger mundbind og vi spritter af 🙂