Julebyen har fået kravlenisser

Julebyen har fået kravlenisser

Julebyen Vejen er i år blevet invaderet af ikke af mindre end 50 sjove kravlenisser, som hænger rundt omkring i byens lygtepæle.

Fra Handelsby til Juleby
Det er i et par år været hensigten, at Handelsbyen Vejen i december skal omdøbes og omdannes til Julebyen Vejen – altså en handelsby, der i december måned oser af jul. For 4 år siden investerede vi i en helt ny og flottere julebelysning og gennem de sidste 3 år har vi afholdt vores ægte pog hyggelige julemarked på Rådhuspladsen 3 dage midt i december. Og i år er det altså tid til endnu et tiltag, nemlig vores helt egne kravlenisserne.

Julebyens helt egne kravlenisser
Vi har gennem længere tid ledt efter kravlenisser, der var egnede til at hænge udendørs hele julemåneden, men de findes simpelt ikke i Danmark, så efter et par forsøg besluttede vi i samarbejde med et lokalt firma at fremstille vores helt egne nisser i en god kvalitet og med deres helt eget udtryk.

Der er otte søskende nisser
Nisser skal selvfølgelig have navne og Julebyens nisser er alle døbt efter deres udtryk og deres yndlingsbeskæftigelse ligesom vi kender det fra de syv små dværge.  I Vejen har vi derfor følgende nisser:

  • Sminkenissen ”Pynte”
  • Kælkenissen ”Sporty”
  • Indkøbsnissen ”Shoppe”
  • Gavenissen ”Gavmild”
  • Byggenissen ”Fingernem”
  • Sparenissen ”Nøjsom”
  • Slipsenissen ”Flotte”
  • Spillenissen ”Spilop”

Nisserne skal udvikles
I år har vi fået 50 sæt kravlenisser i lygtepælene i midtbyen, og håber naturligvis at folk tager godt imod dem. På lidt længere sigt er det meningen, at de skal udvikles med f.eks. et klippeark til børn, nogle gode julehistorier om nissernes liv o.s.v. fortæller Julebyens chef Flemming Simested.

 

 

2016-11-25T14:43:52+00:0025. november 2016|