Verdens største handelsdag

Black Friday kickstarter julehandelen i Vejen
Handelsbyen Vejen kickstarter igen i år julehandelen med masser af vanvittige tilbud på udvalgsvarer – så der er mulighed for at gøre nogle gode juleindkøb den ene dag.

Byen har åbent til kl. 22.00
Handelsbyen Vejen har valgt at gå ”All in” og holder derfor åbent fra kl. 09.30/10.00 og helt til kl.22.00, således at også de kunder, der enten har sent fri fra arbejde eller kommer lidt længere væk fra, har mulighed for at komme til Vejen og få del i de mange gode tilbud. Det er vigtigt at vi også denne dag, giver alle vores gæster en positiv oplevelse så alle kan nå at handle i ro og mag og forhåbentlig samtidig hygge sig i butikkerne eller nyde julebelysningen og alle faklerne, siger citychef Flemming Simested.

Flere Aktiviteter trods alt
Black Friday er egentlig ikke en dag fuld af aktiviteter som f.eks. Open By Night, men alligevel vil der ske lidt. F.eks. har Handelsbyen sørget for at pynte byen med den flotte julebelysning der tændes denne dag og vil skabe hygge i byen helt ind til juleaften. I løbet af dagen og hele aftenen vil flere sortklædte nisser gå rundt på gader og i butikker og dele godter ud.  Ved vandbassinet har Toyota stillet et par smarte biler, så man også kan blive godt kørende inden jul.  Ved Rådhusstien kan I møde 5. klasse fra Østerbyskolen, der vil bage deres egne kager som de sælger til fordel for et godt formål, nemlig ”Børns vilkår”. Har man ikke fået mættet den søde tand nok, vil der også være mulighed for at købe brændte mandler hos ”FN mandler”, der som noget specielt også har mandler med lakridssmag på menuen.

Fakta om Black Friday

“Black Friday” er sammen med ”Cyber Monday” USA’s største udsalgsdag, og hvert år markerer butikker over hele verden – ikke mindst i USA Black Friday med et gigantisk fredagsudsalg den sidste fredag i november, inden julesæsonen sætter ind. Black Friday er altså dagen, hvor kunderne kan købe alt til gode priser, men er også dagen hvor de kan kickstarte juleindkøbene og finde de helt rigtige gaver til hele familien.

Black Friday falder altid dagen efter den amerikanske Thanksgiving, og det er i år den 27. november. I USA er Black Friday sammen med Cyber Monday årets største shopping dage med en af årets absolut største omsætninger. Mange butikker åbner allerede op for kunderne kl. 00.01 natten til Black Friday og fortsætter til kl. 23.59.

I Danmark er Black Friday stadig ret nyt, men allerede i 2013 var de første byer, større kædebutikker og storcentre i gang – og den udvikling vil helt sikkert blive forstærket de næste år, og da vi ønsker at være med helt fremme, fortsætter vi naturligvis med at være med på de nyeste handelstrends slutter Vejens citychef.

2016-11-16T08:38:36+00:0016. november 2016|